Kreative værksteder

KUNST, KREATIVITET & VÆRKSTEDER

Himmelbjerggaarden råder over flere veludstyrede værksteder, der er velegnede til de kreative iværksættere, mindre produktionsvirksomheder eller kurser med kreativt tilsnit. 


De kreative værksteder bruges i forbindelse med retræter, kursusforløb, uddannelse, møder m.m. Og som et teambuilding-element i virksomheders møder eller konferencer. 

Krea - Det kreative værksted


Lokalet kan bruges til male-/tegnekurser, keramik, kreativt laboratorie for børn, unge og voksne.


Lokalet har basisudstyr til maler-/tegnekunst - du skal blot selv medbringe maling, papir/lærred el. lign. og andet specielt udstyr. Til keramik har rummet drejeskive og ovn.


Der er toilet og mulighed for at lave te og kaffe.

Krea - Sløjd


Sløjdlokalet er i samme bygning (Krea) som det kreative værksted. Sløjdværkstedet kan bruges til at udarbejde projekter af håndværksmæssig karakter. Værkstedsplads kan lejes for kortere eller længere perioder.

Tømrerværksted


Tømrer- og snedkerværkstedet ligger i vores værkstedsbygning bag Gammelgård. Værkstedet har stort udsugningsanlæg og er indrettet med stor fast rundsav med rullebord, overfræser, tykkelseshøvl, afretter, søjleboremaskine, stor pudsemaskine med rullebord til fx. pudsning af bordplader. Derudover er der selvfølgelig diverse elværktøj og håndværktøj.


Værkstedet er ca. 80m2 med tilstødende lager. Inden man bruger værkstedet og maskinerne skal man oplæres - tag en snak med Brian.

Interesseret?


Hvis du er interesseret i at leje et af værkstederne i kortere eller længere tid eller har forslag til projekter, der gør brug af vores land, er du velkommen til at sende en e-mail til info@himmelbjerggaarden.com


Du er også altid velkommen til at kigge forbi i Himmelbjerggaardens kontortid.