Erhverv & kontor

KONTORFÆLLESSKAB


Himmelbjerggårdens coworking faciliteter består af smukt istandsatte erhvervslejemål fra 12 til 120 m2 samt mulighed for skrivebordsplads i et delekontor. Lejemålene ligger i Hovedbygningen og i stueetagen i Babuska.


Himmelbjerggården ligger 5 min. kørsel fra Ry, 15 min. kørsel fra Skanderborg og Silkeborg og 30 min. fra Aarhus. Kontorfællesskabet er et oplagt valg for virksomheder, der ønsker at naturen er en del af hverdagen.


Som en del af coworking gruppen kan du vælge at deltage i vores lækre frokost buffet, du har fordelagtige priser på faciliteterne generelt og du bliver en del af et arbejdsfællesskab, som har fokus på synergien mellem mennesker, vidensdeling på tværs af brancher og konkret inspiration til bæredygtige tiltag og handlinger.


Mød virksomhederne i kontorfællesskabet her.

Få overblik over Himmelbjerggården i videoen ovenover.

VIDENSDELING & SAMARBEJDE


Himmelbjerggården er rammen om samskabende fællesskaber forankret i social og miljømæssig ansvarlighed. Vores kontorfæller er virksomheder, der har bæredygtighed som én af deres grundværdier, enten i forhold til, hvad de producerer, leverer af ydelser eller generelt driver deres forretning, herunder også social bæredygtighed og resiliens.


Vi er ikke branceopdelt. Vi er et kreativt eksperimentarium, hvor netop bredden af virksomheder åbner op for vidensdeling og samarbejde på tværs af brancher. Vi er fælles om et værdigrundlag og en helhedsorienteret tilgang til verden og det sociale fællesskab, der opstår, når man arbejder under samme tag.  

Anette Raaby fra Kongruens fortæller hvorfor hun har valgt at have sin virksomhed på Himmelbjerggården:

HOVEDBYGNINGEN


Indgang fra haven, 1.sal:


  • Fem lyse og nyrenoverede lokaler på sammenlagt 130 kvm.
  • To lokaler i forlængelse af hinanden med udgang til privat tagterasse med trappe ned til haven
  • To andre lokaler har en dør mellem sig så der er mulighed for kontor og separat mødelokale


Smuk hall leder op til repos, der er indrettet med loungeområde til gæster, uformelle møder mm. Te-køkken med spiseplads, to toiletter og badefaciliteter. Der kan parkeres tæt ved indgangen, og om sommeren er haven oplagt til afholdelse af møder, walk and talk osv.

Landskabsarkitekt Bendt Nielsen forklarer fordelene ved at have kontor på Himmelbjerggården frem for hjemme:

Hovedindgang, 1.sal:

Syv lyse og smukt istandsatte lokaler med størrelser på 12-49 kvm:


  • De to største lokaler har udgang til fælles balkon med nedgang til haven
  • To af de mindre lokaler har dør imellem, så man f.eks. kan have separat mødelokale og kontor
  • Der er fire skrivebordspladser i delekontor på 34 kvm


Der er fælles te-køkken, toilet, toilet med bad og venteområde til kunder og besøgende, hvor også flyers kan udstilles. Der er parkering lige foran hovedindgangen.

BABUSKA


Stueetage, hovedindgang og indgang fra gavlen:


  • 45 m2 med eget tekøkken og depotrum, indgang fra gavlen
  • 120 kvm, fordelt på tre store og lyse lokaler, der kan opdeles i to lejemål. Indgang fra haven med lille tekøkken og toilet med bad. 


Parkeringspladser lige ved bygniningen og direkte adgang til det naturskønne område. 

HIMMELBJERGGÅRDEN, STEDET FOR DIG OG DIN VIRKSOMHED


Hvis du har lyst til at høre nærmere, så send en mail på info@himmelbjerggaarden.com med din motivation for at blive en del af kontorfællesskabet og evt. mere om hvad dine behov er.


Du er også velkommen til at kigge forbi i vores kontortid, opleve stemningen og mærke om Himmelbjerggården er det helt rigtige sted for dig og din virksomhed.

KONTAKT
Himmelbjergvej 11

DK-8680 Ry, Danmark

info@himmelbjerggaarden.com

(+45) 86 89 89 00

SOME