Kreative værksteder

KREATIVITET & VÆRKSTEDER

Himmelbjerggården råder over flere veludstyrede værksteder, der er velegnede til de kreative sjæle, mindre produktionsvirksomheder eller kurser med kreativt tilsnit. 


De kreative værksteder bruges i forbindelse med retræter, kursusforløb, uddannelse, møder mm. Og som et teambuilding-element i virksomheders møder eller konferencer. 

Krea - Det kreative værksted


Lokalet kan bruges til male-/tegnekurser, keramik, kreativt laboratorie for børn, unge og voksne.


Lokalet har basisudstyr til maler-/tegnekunst - du skal blot selv medbringe maling, papir/lærred e.l. og andet specielt udstyr. Til keramik har rummet drejeskive og ovn.


Der er toilet og mulighed for at lave te og kaffe.

Krea - Sløjd


Sløjdlokalet er i samme bygning, Krea, som det kreative værksted. Sløjdværkstedet kan bruges til at udarbejde projekter af håndværksmæssig karakter. Værkstedsplads kan lejes for kortere eller længere perioder.

Tømrerværksted


Tømrer- og snedkerværkstedet ligger i vores værkstedsbygning bag Gammelgård. Værkstedet har stort udsugningsanlæg og er indrettet med: stor fast rundsav med rullebord, overfræser, tykkelseshøvl, afretter, søjle-boremaskine, stor pudsemaskine med rullebord til f.eks. pudsning af bordplader. Derudover er der selvfølgelig diverse el værktøj og håndværktøj.


Værkstedet er ca. 80m2 med tilstødende lager. Inden man bruger værkstedet og maskinerne skal man oplæres - tag en snak med Torben eller Van.

Svejseværksted


Svejseværkstedet kan bruges til at udarbejde projekter af håndværksmæssig karakter. Værkstedsplads kan lejes for kortere og længere perioder.



Flere billeder af Himmelbjerggårdens faciliteter under GALLERIER.

Den smukke natur


Med sine 20 ha har Himmelbjerggården mange muligheder for at blive partner i f.eks. permakulturprojekter eller lokal produktion af grøntsager. Vi har områder med løvtræer og fyrretræerd og bag hovedbygningen finder du et mindre drivhus, der er gravet ned i jorden, så det holder sig frostfrit. Har du ideer til et partnerskab, der passer ind i vores vision om at samskabe en bæredygtig fremtid, hører vi meget gerne fra dig.



Flere billeder af Himmelbjerggårdens faciliteter under GALLERIER.

Interesseret?


Læs vores lejebetingelser. Hvis du er interesseret i at leje et af værkstederne i kortere eller længere tid eller har forslag til projekter, der gør brug af vores land, er du velkommen til at sende en email til info@himmelbjerggaarden.com eller ringe på 86 89 89 00 & lave en mødeaftale.


Du er også altid velkommen til kigge forbi i Himmelbjerggårdens kontortid.


KONTAKT
Himmelbjergvej 11

DK-8680 Ry, Danmark

info@himmelbjerggaarden.com

(+45) 86 89 89 00

SOME