Bæredygtig Bosætning

Bæredygtig Bosætning


En del af visionen for fremtiden på Himmelbjerggaarden er at skabe tidssvarende boliger, så vi kan udvide levefællesskabet til minimum 40 voksne og børn. Vi ser en mulighed for at hele bolig området udvikles i en arkitektonisk sammenhæng og med respekt for den omkringliggende natur.



| Fremtidens rammer for Levefællesskabet

på Himmelbjerggaarden

En del af visionen for fremtiden på Himmelbjerggaarden er at skabe tidssvarende boliger, så vi kan udvide levefællesskabet til minimum 40 voksne og børn. Dette er centralt for at skabe et forretningsmæssigt bæredygtigt grundlag, samt et dynamisk fællesskab som er med til at kunne tiltrække kreative og kompetente iværksættere fra hele verden. Iværksættere der er med til at skabe erhverv, arbejdspladser og turisme i området.


Vi ser en mulighed for at hele bolig området udvikles i en arkitektonisk sammenhæng og med respekt for den omkringliggende natur.


Vi har brug for nytænkning i byggesektoren, hvis vi vil nå målene om CO2-reduktion. Byggeindustrien er en af de mest forurenende i verden, og en af de mest ressourcekrævende, ikke kun i produktionen af nye materialer, men også i forhold til alt det, der går til spilde, når vi river det “gamle” ned.


Vi vil på Himmelbjerggaarden vise, hvordan man kan bo mindre og bygge i naturlige materialer, som skaber åndbare hjem, med et sundt indeklima.


Vi vil gerne integrere innovative og bæredygtige off-grid løsninger, ny teknologi som både nedsætter vores forbrug og gør os i stand til at genanvendes og processere vores el, vand, varme og spildevand etc. i området.


Vi ser at vi i fremtiden bor på færre kvm, hvor boligarealet udnyttes mere optimalt. Faciliteter der benyttes i dagligdagen ville kunne deles med andre beboere, fx køkkener, vaskerum, kontorer, gæsteværelser, værksteder mv.