Bæredygtighed

Bæredygtig udvikling -

i samspil med naturen & FN's 2030 Verdensmål

Vi vil være den forskel, vi ønsker at se i verden. Verdensmålene er i deres helhedstænkning en transformativ vision for en bedre verden, og de er rødderne for Himmelbjerggaardens virke. Vi har fokus på både miljømæssig-, social- og økonomisk bæredygtighed. Gennem små og store handlinger finder vi vejen til at leve i forbundethed med naturen. 

| Verdensmålene

Vi deler den samme klode, den samme biosfære. Skal verdensmålene blive til virkelighed, kræver det at vi alle mærker vores individuelle ansvar og finder hver vores måde at bidrae til den verden vi ønsker at leve i. 


Verdensmålene er ikke kun FN's mål, men alle menneskers mål


FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er vores største udfordring og vores største mulighed.


På Himmelbjerggaarden er de 17 verdensmål en naturlig del af vores hverdag. Målene inspirerer os til at gøre tingene anderledes og bedre, til at tage medansvar og til aktivt at skabe en kultur, hvor bæredygtighed og en holistisk bevidsthed er fundamentet, vi træffer beslutninger ud fra.


Nogle af FN målene er selvfølgelig mere relevante i forhold til Himmelbjerggaardens vision og lettere for os at arbejde med end andre. Nedenfor er konkrete eksempler på hvordan vi forholder os til de enkelte mål:

Flere kan leve af den samme jord, hvis vi lever mere kødfattigt, og det er en simpel handling, vi gerne vil inspirere andre til. Vi har valgt, at vores køkken serverer vegetarisk mad. Vi spiser fortrinsvist økologisk og efter årstiderne.

Himmelbjerggaardens elektricitet er grøn. Vi har solcelleanlæg, der dækker en mindre del af el-forbruget. luft til vand varmepumper på hele området der gør at vi er co2 neutrale med en besparelse på 320 ton årligt i forhold til vores forbrug af biobrændsel.

Vi optimerer i forhold til energibesparelser, når vi renoverer bygningerne. Vi støtter organisationen Tree Sisters, som planter træer rundt i verden.

Sundhed og Trivsel”: Vi møder hinanden med ærlighed, kærlighed og omsorg. Diversitet er en styrke. Vi har et co-working område dedikeret til terapeuter og behandlere. Vores dagligdag starter med korte mindfulness øvelser og lign.

Vi sikrer, at alle har en god balance mellem arbejde og fritid. Den socialøkonomiske virksomhed WeCreation, der driver Himmelbjerggården, er netop funderet i ønsket om at rumme diversitet i vores team og i at skabe anstændige arbejdspladser til mennesker, som ellers ville falde uden for arbejdsmarkedet.

Vi støtter biodiversitet på vores 20ha ejendom ved at undlade at sprøjte med kemikalier. Vi arbejder med jorden ud fra principperne i permakultur og den biodynamiske tankegang. Derudover har vi bistader på naturlige betingelser.

Kursus- og retrætefaciliteter benyttes fortrinsvis til videreuddannelse, lederuddannelser, teambuilding mm

Vi er flere familier, der bor på Himmelbjerggaarden, hvor vi deler ressourcer og gør brug af hinandens viden og færdigheder. Vi benytter små lokale håndværkere, der overholder danske krav til arbejdsmiljø og -sikkerhed.

Vi har virksomheder, behandlere, ansatte og beboere, som alle har bæredygtighed som høj værdi. Vi inspirerer hinanden både i det daglige og på den lange bane til at leve endnu mere bæredygtigt på alle planer.


Himmelbjergaaården vægter feminine ledelse, hvor kolleger ses som hele mennesker. Vi vægter at måden hvorpå vi bevæger os ind i en bæredygtig fremtid også rummer ligeværd, anerkendelse og integritet.

Vi bruger så vidt muligt svane- eller ECO-mærkede produkter. Alle vores bygninger er fortrinsvis indrettet med genbrugsmøbler. Vi skaber unikke og kreative rammer samt støtter de forskellige nødhjælpsorganisationer i deres arbejde.

| Designmodel

Som organisation arbejder Himmelbjerggaarden efter Iroquis folkets "7 generationer" filosofi: De beslutninger, vi træffer i dag, skal resultere i en bæredygtig, sund og trivende verden syv generationer, ca. 200 år ind i fremtiden.


Vores designmodel er et værktøj som bygger på sammenhængen og harmonien mellem de fire elementer; ild, luft, jord og vand. Centralt i modellen er jordkloden; vores fælles biosfære.


Designmodellen stiller vigtige spørgsmål, som er med til at sikre overensstemmighed og retning for Himmelbjerggaardens udvikling.

| Dark Sky

ILD | En ny fortælling

  • Hvordan ændrer vi vores måde at tænke på og erkender os selv som en del af naturen?
  • Hvordan skaber vi en ny fortælling med et biocentrisk natursyn, der kan inspirere en ny levevis i harmoni med de grundlæggende betingelser for liv på jorden?


LUFT | Naturen som lærer

  • Hvordan lærer vi at iagttage og læse naturen?
  • Hvrdan designer vi økologiske helhedsløsninger ud fra naturens grundprincipper og gør vores samspil med naturen helende og regenererende?


JORD | Livgivende praksis

  • Hvordan handler vi i praksis?
  • Hvordan udvikler og erhverver vi os de nødvendige færdigheder, der skal til for, at vi og alt andet liv kan leve bæredygtigt på jorden?


VAND | Re-generation

  • Hvordan skaber vi leve- og samarbejdsformer, der værdsætter og erkender den biologiske og kulturelle mangfoldighed som vort vækkes ophav, og som regenerer mlighederne for livets udfoldelse på jorden?

Himmelbjerggaardens placering bag Himmelbjerget i Søhøjlandets skove, giver mulighed for at opleve stjernehimlen med minimale mængder lysforurening. Derfor valgte vi i August 2020 at slukke vores lygtepæle, som en del af vores tiltag mod en mere bæredygtig fremtid.


Vi skal lære at værne om, og passe på mørket, der er efterhånden ikke mange steder, man kan opleve det. Vi mennesker har vænnet os til, at når det er ved at blive mørkt, så tænder vi for lyset. På Himmelbjergaarden vil vi gerne give mennesker mulighed for, at opleve nattens sande mørke.


Men det er ikke kun for vores egen skyld, at vi har slukket lygtepælene. Rigtig mange natlige insekter forstyrres af vores kunstige lys, og ved at fjerne det er vi med til at give insekter og dyr bedre levevilkår og fred til at formere sig. 

Foto: Gettyimages