vision og værdier

Sammen om

POSITIVE FORANDRINGER

Himmelbjerggaarden danner ramme om samskabelse, der er forankret i social og miljømæssig ansvarlighed.


Det er et åbent, almennyttigt samlingspunkt for engagerede frontløbere, der ønsker at eksperimentere med nye og konkrete løsninger.


Vi håber, at de mange tiltag på gården kan inspirere vores gæster til konkrete, positive forandringer.

Værdigrundlag

Vi skaber et fysisk samlingspunkt - et samskabende og værdibaseret fællesskab, der mødes omkring medansvarlighed og aktiv deltagelse.

SAMSKABELSE

Vi ser løsninger og muligheder og møder verden med åbenhed. Det frisætter individets og fællesskabet kraft og bringer handling bag ideer.

KREATIVITET

Vi udvikler med respekt for naturen og naturens ressourcer. Vi undgår spild, reducerer bevidst vores forbrug og genbruger så meget som muligt.

BÆREDYGTIGHED

VORES VERDENSMÅL


Himmelbjerggaardens virke har rødder i Earthcharter og FN's 17 Verdensmål, som rummer en universel og transformativ vision for en bedre verden.


VORES FREMTIDSVISIONER


Vi drømmer om at udvide levefællesskabet på Himmelbjerggaarden med nye bæredygtige boliger.


VORES INSPIRATIONSKILDER


Der er mange inspirerende frontløber- communities rundt om i verden, og her på siden har vi samlet dem, vi har besøgt og inpireres af.


I samspil med naturen

Som organisation arbejder Himmelbjerggaarden efter Iroquois-folkets "7 generationer"-filosofien. Alle beslutninger har et langsigtet perspektiv, der rækker syv generationer frem.


Vores designmodel er et værktøj, som bygger på sammenhængen og harmonien mellem de fire elementer: ild, luft, jord og vand. Centralt i modellen er jordkloden, vores fælles biosfære.


Designmodellen stiller vigtige spørgsmål, som er med til at sikre overensstemmighed og retning for Himmelbjerggaardens udvikling.