Den gode madoplevelse i centrum

Vi tilbyder sund, nærende og fortrinsvis vegetarisk forplejning til alle typer begivenheder. Forplejningen kan tilpasse ambitionsniveauet, så maden altid matcher jeres arrangementet karakter og stemning. Himmelbjerggården driver sit eget køkken med dygtige kreative medarbejdere, der sætter en ære i at lave lækker, ærlig og kærlig mad til vores gæster.

Grønne og klimavenlige måltider 

Vores forplejning er primært vegetarisk og inkluderer økologiske mejeriprodukter, honning og æg. Kokkene er eksperter i at få den grønne mad til at mætte og begejstre – både i smag, næring og fylde – så I får den bedste energi til dagens program. Flere af råvarerne hentes direkte fra vores egne biodiversitetsstøttende grøntsagshaver.

Kød og fisk kan tilkøbes

Hvis I ønsker kød eller fisk til jeres arrangement, kan vi supplere med lokale specialiteter efter aftale – dette bestilles blot i forbindelse med bookingen. Som udgangspunkt inviterer vi jer dog til at lade jer overraske af den grønne mads rige og sanselige smagsunivers.

Mulighed for selv at lave mad

Har i booket en af kursusbygningerne Bines Hjem eller Gammelgård, har i mulighed for selv at komme med egen kok, eller selv stå for madlavningen i bygningernes fuldt udstyrede køkkener.

Drikkevare

Der kan tilføjes økologiske drikkevarer fra vores udvalg af vin, øl og sodavand

HBG_Mad_Sommer2025_008

Madoplevelsen spiller en central rolle i enhver begivenhed.

God mad skaber glæde, tryghed og nærvær.

Buffet med årstidsinspirerede, vegetariske retter fra Himmelbjerggården.

Fuld eller delvis forplejning

Uanset om I planlægger et endags- eller flerdagesarrangement, er I altid velkomne til at kontakte os for et samlet tilbud på forplejningen.

Nærbillede af frisk, farverig vegetarisk salat på Himmelbjerggården.
Friske, farverige råvarer under tilberedning på Himmelbjerggårdens køkken.
Håndplukkede grønne bønner dyrket i Himmelbjerggårdens køkkenhave.
Frisk svamp samlet i skoven omkring Himmelbjerggården, klar til madlavning.
Kantareller fra lokal skov steges på panden i Himmelbjerggårdens køkken.
Vegetarisk ret med tofu og linser tilberedt med sæsonens råvarer på Himmelbjerggården.

Kærlighed til jorden

Jorden giver os alt – hver eneste dag.
En af de store planetære ubalancer opstår, når vi tager mere, end vi giver tilbage. Når landbruget udnytter jordens ressourcer hurtigere, end de kan genskabes, bliver der skabt en ubalancer der kaldes jordudpining.


I de regenerative dyrkningsmetoder vender vi denne strøm. Her handler det om at styrke jordens egen sundhed – ikke udpine den. Vi sprøjter ikke med kemiske midler, men lytter i stedet til jordens rytmer og samarbejder med naturens egne processer. Målet er at skabe en rig jord, hvor det organiske liv i jorden trives og giver de bedste forudsætning for de planter der vokser i den.


Det er en langsom proces. At dyrke på naturens præmisser kræver tid, nærvær og vedholdenhed. Når jorden først er kommet i ubalance, tager det tålmodighed og mange hænders, mikrober og svampes arbejde at genopbygge dens vitalitet.

Regenerative dyrkningsmetoder på gården

På Himmelbjerggården eksperimenterer vi med regenerative dyrkningsmetoder i vores mindre madproduktion. Her samarbejder gartneren og frivillige kræfter om at pleje jordens sundhed, mens de dyrker grøntsager, urter og bær til gårdens forplejning. Som gæst kan du følge årstidernes gang og opleve, hvordan vi dyrker med en blanding af økologiske, biodynamiske og permakulturelle principper. På ture i haverne kan du møde vores høns og løbeænder, som også deltager i havearbejdet ved at spise snegle og sprede gødning - en vigtig tjans.

Vil I selv lære at dyrke regenerativt?

Hvert år afholder vi Permakulturfestivalenpå Himmelbjerggården. Her mødes eksperter og passionerede dyrkere – både professionelle og private – for at dele viden og erfaringer om de regenerative dyrkningsformer.
Gårdens jord bliver brugt som læringsrum, hvor deltagerne arbejder med plantevalg, placering og design af små økosystemer, der både giver næring til jorden og mad til mennesker.

Solmodne tomater dyrket i Himmelbjerggårdens drivhus.
Frivillige ved Himmelbjerggårdens biodiversitetshave i arbejde med planter.
Høns i Himmelbjerggårdens have, som gæster kan opleve under opholdet.
Lille DOME-drivhus i Himmelbjerggårdens have til dyrkning af planter.
Små kartoffelplanter spirer i jorden i Himmelbjerggårdens køkkenhave.
Ring nuBookFind os