ANCIENT FUTURE   ART WORKS IN PROGRESS


Kunst hjælper os med at forbinde os med naturen og forstå at vi hører hjemme i den levende verden


På Himmelbjerggården anerkender vi kunsten som et vigtigt sprog i egen ret. Vi ønsker gennem kunstens tilstedeværelse at bearbejde den tilknytningsforstyrrelse til naturen, som vores moderne verden siden oplysningstiden har etableret i os mennesker: nemlig ideen om at vi er adskilte fra naturen og at vi hersker over den. At naturen blot er ressourcer, som vi kan udnytte og at den er tavs og uden bevidsthed.



Da vi for nogle år siden etablerede ArtWalk, bestod den af en række installationer, der inviterede gæsten til at undersøge sit forhold til naturen og sit natursyn i det hele taget. I dag står kun ”Håb” –et gigantisk æg, der skyder op af asfalten ved Dagmarhus intakt. Resterne af de oprindelige installationer findes som mere eller mindre urinøse ophobninger rundt omkring.


Siden har vi iværksat ANCIENT FUTURE og med midler fra Statens Kunstfond bestilt projektbeskrivelser fra fem anerkendte samtidskunstnere:


Alle har de udviklet værker der med vidt forskellige virkemidler og materialer, taler om resonans og levendegørelse af vores sammenvævethed med naturen, stedet og dets iboende kraft.

Værkerne forbinder fortiden og fremtiden og taler ind i Himmelbjerggårdens vision om samskabende fællesskaber og en bæredygtig fremtid i samspil med og kærlighed til den levende verden som omgiver, nærer og støtter os mennesker her på Jorden.


I skrivende stund er vi i gang med at skaffe midler til etableringen af værkerne.



Vi vil løbende orientere om ANCIENT FUTURE og indtil værkerne står her, anbefaler vi, at du tager dig god tid til at gå tur, tage ophold, sanse og lytte til fuglene, til dit indre og mærke stemningen, vinden på kinden, solen på næsen og historiens vingesus!


Forhåbentlig går du herfra med nye perspektiver om dig selv, vores fælles rødder og naturen, vi alle er sammen om at passe på og dele med hinanden.


Værket Håb, af Knud Buhl 

Fra ritual performance med Teater Viva og Anamet Magvan

- Naturen Grundlovsmøde 2025 på Himmelbjerggården

Kunsten er et særligt sprog. Kunsten på Himmelbjerggården henvender sig til os sanseligt og i en skala der taler til kroppen. Kunsten betjener sig af materialer, former og æstetiske greb for at iværksætte en dialog mellem værket og beskueren, der skaber sprækker ind i nye oplevelser, erkendelser og sansninger. Det fordrer vores nærvær at forbinde os med værkets materialitet og form. Når vi reagerer nysgerrigt på værkets invitation, kommer vi tilstede i nuet. I nærværet er vi stand til at opleve verden med nye undersøgende øjne



Trine Rytter Andersen

- kunstkritiker og kurator på Himmelbjerggården

Gotta go, Mummy loves you..."

To piger søger at bryde igennem muren af forbrugsvaner og en uigennemskuelige samfundsorden. "Hvilken natur," spurgte pigen? "Den bag væggen her!" svarede den anden. "Ja, det ville være den største gave at se den natur - og en frihed bare at lege i det grønne græs, løbe mellem træerne og kigge op i det blå - se skyerne passerer forbi. Ja, det ville jeg ønske..."


Rundt om i Danmark kan du finde Vestergaards serie af gavlmalerier Nature's Way. Værkerne er skabt med fokus på bæredygtige budskaber - altså budskaber, der belyser behovet for, at vi i fællesskab værner om vores smukke natur, fordi naturens vej er vores vej.

Gavlinstallation og maleri af Lise Vestergaard

Materialer doneret af RenoSyd, Skanderborg.

Ring nuBookFind os