Hverdagen

| Hverdagen på Himmelbjerggaarden


Himmelbjerggården, Nordisk Inspirationscenter for Bæredygtig Udvikling, er hjemsted for et levefællesskab, der er dannet omkring principperne om åndelig praksis, socialt- og miljømæssigt ansvar og kreativt iværksætteri.


Vi bor lige nu 19 mennesker på Himmelbjerggaarden, som alle på hver vores måde bidrager til udviklingen og vedligeholdelsen af stedet. Vi bidrager hver dag med frivilligt arbejde i forhold til stedets aktiviteter; booking, rengøring, renovering, sociale medier, madlavning, koordinering, regnskab og meget mere. Det er en vidunderlig rejse at skabe og bringe visionen for stedet til live.


Vi er alle kommet til Himmelbjerggaarden pga. visionen for stedet og muligheden for at leve et helt liv.


| Hvem er vi

Aslaug Færch Johnsen

Visionær leder, investor og kunstner


Bosiddende på Himmelbjerggården med sin datter efter mange år i Italien. Uddannet designer, biosystemisk psykoterapeut, biodynamisk kraniosakral terapeut og transformativ kunstterapeut. Hendes kunst omhandler det feminine univers og indre tilstedeværelse.


Visionær og dedikeret social iværksætter, hvor Himmelbjerggården er et livsprojekt og resultatet af mange års research i forhold til at være frontløber og aktiv medskaber af konkret bæredygtig udvikling.


Johnny Gøtke
Driftsschef


Bosiddende på Himmelbjerggården med kone og søn efter 17 år i andet levefællesskab. Idealist med fokus på at give sig selv og sine medmennesker de optimale muligheder for at få det meste ud af livet. Overvejer, hvordan vi kan udnytte vores ressourcer bedst muligt - både for vores fysiske, psykiske, sociale og miljømæssige liv.


Har en længerevarende baggrund som coach/rådgiver og terapeut, både for private og erhvervskunder. Har stor viden og erfaring med at få projekter, ideer, koncepter, mennesker og virksomheder til at gro.


Van Silvère

Koordinator for området og bygningerne


Uddannet i musikvidenskab og har i en årrække været tilknyttet musikskole, efterskole og højskole. Van har en lang karriere som udøvende musiker; p.t. spiller Van i gospel, reggae og soul sammenhænge. Van er født og opvokset i London med en moder fra det nordjyske og en fader fra Mauritius - "I can call myself an afro-viking." Dyrker Qi Gong.


Tidligere ansat som teknisk medarbejder i Agro Food Park. Meget optaget af gør-det-selv tilgangen og værdsætter genbrugstanken højt.


Torben Erik Larsen

Hustømrer


Torben er uddannet tømrer og konstruktør. I mange år var han ansvarlig for aflevering af store byggeprojekter over hele landet. Nu nyder Himmelbjerggården godt af Torbens talent for at bygge flotte, funktionelle trækonstruktioner såsom terassen foran Bines Hjem og trappen op til 1.sal på Hovedbygningen. Torben tilbyder oplæring i de professionelle maskiner i tømrer/snedkerværkstedet.


Passioneret roer af havkajak.

 

Jørn Sommer

Naver


Bosiddende på Himmelbjerggaarden. Jørn er uddannet tømrer og naver fra Tyskland, og boet i Danmark i knapt 20 år med sin familie. Jørn er kommet til Himmelbjerggaarden for at virkeliggøre renoveringen af Honolulu; den sidste bygning på grunden længst mod Himmelbjerget, det fremtidige communityhus og tempel. Jørn arbejder desuden med renovering og vedligehold af de forskellige bygninger sammen med Van og Torben.


Jørn giver desuden healinger og har en daglig bevidsthedspraksis

 

Mads Grotrian

Kommunikation & Booking


Mads arbejder i Himmelbjerggaardens administration, han organiserer det daglige arbejde, bookings og alt det praktiske der sker i Himmelbjerggaardens "maskinrum". Mads flyttede til Himmelbjerggaarden i april 2020, efter at have boet og studeret flere år i Aarhus.


Mads har en bachelor i cognitive science og arbejder med stemmens potentiale og kropsbevidsthed.

 

Rosa Eluna Bruun

Sociale Medier


Rosa bygger bro mellem Himmelbjerggaarden og verden gennem sociale medier, hvor hun væver historier med ord og billeder. Hun er uddannet cand.aarch fra Aarhus Arkitektskole, hvor hun har sine æstetiske-, grafiske- og storytelling kompetencer fra. 


Rosa arbejder som kunstner, hvor hun undersøger det feminine, nordiske rødder og kunst som spirituel, rituel praksis.

 

Sakshin Necula

Altmuligmand & gartner


Sakshin har været bosiddende på Himmelbjerggaarden siden 2017, han har haft mange kasketter på lige fra workaway koordinator til pedel.


Lige nu bruger han sine kompetencer i vedligeholdelsen af stedets bygninger og udeområder, samt udviklingen og vedligeholdelsen af haverne til grøntsags-, urte- og blomsterdyrkning.

 

Kali Björbole

Community Gatekeeper & Spaceholder


Kali arbejder primært med levefællesskabets trivsel; hun trækker undervisere ind, som kan styrke fællesskabet. Hun er med til at udforme rammerne for hvordan vi relaterer og skaber sammen. 


Kali har levet i fællesskaber de sidste 20 år, blandt andet i Engsbacka & Solhella i Sverige. Hun er derfor fællesskabets og organisationens mest erfarne community skaber, og vi nyder godt af hendes visdom & evne til at skabe fællesskab og hjertekontakt mellem mennesker.

 

KONTAKT

info@himmelbjerggaarden.com

86 89 89 00

FIND OS

Himmelbjergvej 11

8680 Ry

"Visionen er at skabe et inspirationscenter for bæredygtig udvikling. Et samlingspunkt med rødder i 2030 verdensmålene. Et kreativt og samskabende fællesskab, der mødes omkring medansvarlighed"

Aslaug Færch