PROJEKTET

OM PROJEKTET

 

Vi er en lille engageret gruppe som står bag Himmelbjerggården og vores vision er at skabe et Nordisk inspirationsfællesskab indenfor helhedsorienteret sundhed, personligt lederskab og bæredygtig levevis.

 

Vi har startet et socialøkonomisk selskab, HBG Estate, som har overtaget ejendommen fra regionen d. 15/3-2017 og vi er godkendt af selskabsstyrelsen indenfor denne type af selskaber.

 

Vi er samtidig ved at etablere et socialøkonomisk selskab, der kommer til drive hele Himmelbjerggården og dette selskab kommer til at stå for at koordinere de mange spændende og samskabende aktiviteter, stedet kommer til at rumme både nu og over tid.

 

Alt overskud fra driften af selskabet bliver reinvesteret i projektet. Dette står beskrevet i vores formål samt vedtægter, som vil være tilgængelige online, så snart de ligger klar.

 

Vores vision rækker langt videre end bare at lave et nyt konference- og kursuscenter. HBG er et visionært projekt funderet på stærke værdier og sunde, nytænkende fællesskaber som inspirerer til positiv forandring i samfundet lokalt og globalt. Vi ønsker at skabe et samlingspunkt for en bred vifte af aktiviteter og initiativer på tværs af sektorer, som alle samarbejder og inspirerer til konkrete og positive forandringer i en bæredygtig retning for den enkelte og for det samfund vi lever i.

 

Himmelbjerggården er tænkt at være en resurse for den enkelte, for familierne, for singlerne, for de ældre, for lokalsamfundet, for de erhvervsdrivende, for regionen, for turister og samfundet mere generelt.

 

 

 

Himmelbjerggården

 

Himmelbjergvej 11

 

DK-8680 Ry

Tlf.nr.: 3842 1400

 

Mail: info@himmelbjerggaarden.com

 

Åbningstider:

 

Mandag & Onsdag kl. 09-12