Rejsen Ud og Hjem

HIMMELBJERG GÅRDEN

Rejsen Ud og Hjem - Tre Dages Vandring med Yoga og Meditation

Mandag d.1. kl.9 - Onsdag d.3. juli kl.19



En pause i hverdagen. Stoppe op og tage vare på sjælen. Lytte til naturens og stilhedens sprog. Gøre kroppen blød og smidig. Mærke dig selv og det, der er væsentligt i dit liv. Lade hverdagen ligge... bare en stund.



Søhøjlandets fantastiske natur sætter rammerne for en tre dages vandring med yin yoga og meditation. Der er overnatning i smukke stilfuldt indrettede værelser på Himmelbjerggården, hvor sund og grøn forplejning er i fokus.


En vandreretræte er en anledning til fordybelse og stilhed. Til at trække en streg i sandet og holde en velfortjent pause, hvor kroppen og det indre er i fokus. Naturen og vandringerne i området stemmer vores ”instrument” og giver næring til krop og sjæl. Meditative øvelser og oplæg til refleksion samt yoga og afspænding kan give turene en ekstra dimension og give inspiration til en anden måde at vandre på. Vi får både udsigt og indsigt og kommer hver dag igennem ”skovens katedral.”

Vandringerne foregår i et roligt tempo med flere pauser undervejs. Nogle gange vandrer vi i stilhed, andre gange i samtale og andre gange igen vil vi praktisere vandremeditation. Typisk vil vi starte hver morgen efter morgenmad i stilhed, for at komme ind i den optimale atmosfære af afstressende flow. Der vil være rig lejlighed til at lade både den ydre og indre rejse skrive sig ind i landskabet, skridt for skridt med dine fødder.


Der kræves ingen forudsætninger i yogaen eller meditationen, alt bliver nænsomt guidet.


Guide Eva Michaelsen er pilgrim, foredragsholder, yogalærer, coach og meget mere. Eva er en af pionererne i Danmark på den spanske pilgrimsrute og har gået den 800 km lange Camino i Spanien ikke mindre end 4 gange, samt diverse andre pilgrimsruter. Har siden 2001 beskæftiget sig især med pilgrimsvandring og indre proces samt vandremeditation, og holdt flere hundrede foredrag samt lavet kurser både i Danmark og på Caminoen i Spanien. Desuden laver Eva kurser i yoga, meditation & mindfulness for både private og virksomheder.


Du bedes medbringe: Pen og papir til notater og løstsiddende tøj. Og til vandreturen: Tøj der passer til vejret ( evt. regntøj), gode vandresko og vandflaske. Der er mulighed for at tilkøbe overnatning til både før og efter.


Pris: Kr 3.300,- inkl eneværelse i vores smukke retræte bygning, Bines Hjem, og tre vegetariske måltider dagligt.

Sted: Himmelbjerggården

Billetter (også til overnatning m.m.)  :  Place2Book.dk

Max 20 deltagere



Himmelbjerggården

Himmelbjergvej 11

DK-8680 Ry

Danmark


Tel: (+45) 3842 1400

Mail: info@himmelbjerggaarden.com

Kontortid - kig forbi

Hverdage

kl. 9.00-11.30