Organisation

HIMMELBJERG GÅRDEN

ORGANISATION

 

WeCreation er en organisation der eksperimenterer med nye ledelsesformer og en værdibaseret tilgang til virksomhedsdrift. Det er et engageret team som dagligt står bag driften og udviklingen af Inspirationscenteret Himmelbjerggården.

 

Udviklingen af Himmelbjerggården er en organisk proces, der ikke følger en lige linje, men samskabes efterhånden som erfaringer indhøstes, reflekteres og vurderes.

 

Menneskelige relationer, viljen og modet til at håndtere alle opgaver med åbenhed og transparens er essentielt i forhold til visionen og den kultur der opbygges. Det betyder også at eventuelle konflikter eller uklarheder udredes direkte mellem parterne.

 

WeCreation’s team

Aslaug Færch Johnsen

Visionær leder, investor og kunstner

 

Bosiddende på Himmelbjerggården med sin datter efter mange år i Italien. Uddannet designer, biosystemisk psykoterapeut, biodynamisk kraniosakral terapeut og transformativ kunstterapeut. Hendes kunst omhandler det feminine univers og indre tilstedeværelse. Visionær og dedikeret social iværksætter, Himmelbjerggården er et livsprojekt og resultatet af mange års research i forhold til at være frontløber og aktiv medskaber af konkret bæredygtig udvikling.

 

Jacob Bülov Busk

Daglig leder

 

Uddannet lærer med en bred lang undervisningserfaring inden for socialpædagogik, ledelse, organisation og kommunikation. Certificeret coach. Tidligere viceforstander og intern skoleleder på Behandlingshjemmet Himmelbjerggården, erhvervskonsulent, dramalærer og biodynamisk landmand. Kommer fra en lederstilling i socialpsykiatrien. Optaget af etik, dannelse og vidensformer, personlig udvikling, ledelse og samspillet mellem feminine og maskuline aspekter af mennesket og de værdier vi er drevet af. Dyrker Qi Gong på daglig basis, elsker naturen og sin dejlige kone Rita.

Van Silvère

Koordinator og ansvarlig for området og bygningerne - inde og ude.

 

Uddannet i musikvidenskab og har i en årrække været tilknyttet musikskole, efterskole og højskole. Lang karriere som udøvende musiker; p.t. spiller Van i gospel, reggae og soul sammenhænge.

 

Van er født og opvokset i London med en moder fra det nordjyske og en fader fra Mauritius - "I can call myself an afro-viking." Dyrker Qi Gong.

 

TIdligere ansat som teknisk medarbejder i Agro Food Park. Meget optaget af gør-det-selv tilgangen og værdsætter genbrugstanken højt.

 

Thorbjørn Hjalager

Administration og projektkoordinator

 

Lang karriere i det danske højskolemiljø, skuespiller, event udvikler, iværksætter, initiativtager til Verdenshøjskolen og meget mere. Hobby biavler, øl brygger og kulturelt berejst både i ind- og udland. Thorbjørn arbejder og bor med sin kone Kirstine, deres to børn og en farverig skare af husdyr på Himmelbjerggården.

 

Ved siden af sit job udvikler Thorbjørn kulturelle events på Himmelbjerggården.

Sakshin Georgian Necula

Frivilligkoordinator og pedel medhjælper

 

Rumæner og har rejst omkring de sidste 12 år, hvor han bl.a. var bosat 6 år på New Zealand, hvor han etablerede en plantage med havtorn. Kan lave og bygge hvad som helst, passioneret og stor viden omkring planter, dyrkning mm. Dedikeret til meditation og er en fænomenal holdspiller.

Anette Riis

Administration

 

Er frivillig på Himmelbjerggården to gange om ugen; i foreningen LIVKOM og i administrationen. Anette er uddannet korrespondent og er bachelor i dansk - og har arbejdet som korrespondent, underviser, jobkonsulent og studievejleder. Anette har derudover vandret næsten 3000km på diverse caminoer og har udgivet fire bøger med digte og morsomme gruk bl.a. "60 små sten i støvlen".

Torben Erik Larsen

 

Torben er uddannet tømrer og konstruktør. I mange år var han ansvarlig for aflevering af store byggeprojekter over hele landet. Nu nyder Himmelbjerggården godt af Torbens talent for at bygge flotte, funktionelle trækonstruktioner såsom terassen foran Bines Hjem og trappen op til 1.sal på Hovedbygningen. Torben tilbyder oplæring i de professionelle maskiner i tømrer/snedkerværkstedet.

 

 

Lise Thodberg

 

 

 

Udpluk af personer som er involveret i WeCreation på forskellig vis

Kirsten Kristensen

 

Kirsten Kristensens speciale er Ikke-voldelig Kommunikation. Kirsten er en internationalt anerkendt master træner i IVC. Hun underviser internationalt og samarbejder med både interne og eksterne undervisere på Himmelbjerggården. Kirsten bor på HImmelbjerggården.

Kristian Glenhammer Rehder

 

Passioneret lys- og lydtekniker fast tilknyttet Teater Katapult på Godsbanen i Århus. Lysdesigner til events såsom Tree of Souls i forbindelse med Kultur Hovedstad, Århus.

 

Udover at bo på Himmelbjerggården hjælper Kristian med IT samt udvikling af lysforestillinger i området.

Marianne Glenhammer Rehder

 

Scenograf med speciale i kulisser og kreative effekter til museer, teaterforestillinger osv. Marianne bor på Himmelbjerggården og lejer sig ind i Krea, det kreative værksted.

 

 

Kirstine Hastrup

 

Professionel flamencodanser, projektleder på ”Verden for dine fødder” en del af Europæisk Kulturhovedstad, Bailaora og directora hos Flamenco Teatret, initiativtager og projektleder af Kriatura – den første internationale flamenco festival for børn i Jerez, Spanien, aktiv i projekter såsomt ”Landsby Laboratoriet”, Flytninge højskole og meget mere.

 

Udvikler af kulturelle events sammen med WeCreation og eksterne samarbejdspartnere. Kirstine bor på Himmelbjerggården sammen med Thorbjørn og deres to børn.

Nye samarbejdsvinkler og innovative ideer opstår ofte spontant når man tilbringer tid sammen og har ræsonnerende intentioner om at "Være den forandring man ønsker at se i verden".

WeCreators fra hele verden

 

Vi har følgeskab af en fantastisk flok af WeCreators - lokale og internationale frivillige, som hjælper os med at skabe stedet og føre visionen ud i livet. I hverdagen er de en integreret del af Himmelbjerggårdens dagligdag.

Interesseret?

 

Vil du være en del af Himmelbjerggården som frivillig, partner eller lejer er du velkommen til at emaile info@himmelbjerggaarden.com eller til at kigge forbi Himmelbjerggårdens administration mandag eller onsdag.

 

Himmelbjerggården

Himmelbjergvej 11

DK-8680 Ry

Danmark

 

Tel: (+45) 3842 1400

Mail: info@himmelbjerggaarden.com

Kontortid - kig forbi

Hverdage

kl. 9.00-11.30